10. september 2012

Turen herover!

Hej allesammen! Jeg har nu været i Grove, Oklahoma i snart 2 uger og jeg elsker det! Min familie er bare den bedste og alle er rigtig søde overfor mig, både i og udenfor skolen! Jeg skal nok snart lave nogle indlæg og opdatere jeg omkring hvad det lige er der sker i mit liv herovre, men indtil da må i nøjes med min tur herover som endte med at blive en del mere drmaatisk og nervepirrende end jeg havde forestillet mig! Jeg skrev det hele ned i flyet fra Washington til Tulsa, så jeg stadig havde en helt frisk hukommelse af hvad der egentlig skete!(-:

"Hej alle sammen! Jeg skriver dette i flyet fra Washington til Tulsa! Min rejse har indtil videre været den meste sindssyge oplevelse nogensinde, og jeg er ikke engang nået frem endnu! Forklaring følger!

Vi (min mor, min far, min bror og mig) ankom til Kastrup lufthavn ved omkring 10 tiden. Her møder vi en lidt ældre herre fra EF som skal hjælpe mig med at checke ind. Men det går ikke så let som forventet. Self – check-in vil ikke godtage mit reservationsnummer, og da begynder jeg allerede og bekymre om jeg nu overhovedet kommer af sted? Vi får dog til sidst, med hjælp fra en af Cph airport medarbejderne omsider checket ind, og afleveret bagagen! Vi går op imod security, hvor vi siger farvel til vores "hjælper". Jeg får sagt farvel med enkelte tårer i øjnene, men dog færre end forventet!(-: Jeg kommer let igennem security, og ser så at der allerede står til gate, på mit fly nummer. Så jeg skynder mig af sted og kommer på flyet til Washington.

Nu er det sådan at jeg aldrig før har været uden for Europa, så flyet til Washington var det største fly jeg nogensinde har været i, med 4 sæder i midten af flyet (hvor jeg sad) og 2 i hver side! Der var selvfølgelig skærme i hvert fly sæde, hvor man kunne se film, høre musik, spille spil, og følge flyets rute samt se kameraer fra foran flyet, og under flyet, så man kunne se hvad der skete på land. Der blev serveret mad 2 gange i løbet af turen, og det var alt i alt en ganske fin tur uden særlig meget turbulens.

Da vi ankom i Washington, blev vi hurtigt guidet hen til en pas kontrol, hvor jeg får at vide, at jeg mangler et dokument. Det viser sig at være et meget vigtigt dokument, for før jeg ved af det, og uden at få forklaret hvorfor, bliver jeg videresendt til immigration. De tager mit pas, og diverse dokumenter. En halv times tid senere, spørger en sur kineser der nød godt af den magt han havde, om det pågældende dokument. Da han talte ret utydeligt, kunne jeg ikke forstå hvad han sagde, og så derfor meget spørgende ud i ansigtet. Det gjorde ham bare endnu surere, hvorefter han råber til mig om jeg har det papir eller ej. Jeg er på det tidspunkt helt ude af den, da jeg sidder der i immigration, uden overhovedet at ane hvad der skal ske. Jeg får ringet til min mor, som så ringer til EF. De ringer et stykke tid efter, og siger at det nok skal gå, og at jeg bare skal ringe når jeg er kommet ud derfra, så skal hun nok hjælpe mig med at booke et nyt fly, det det formegentlig ikke er muligt for mig at nå det jeg oprindeligt skulle have været med. Vi får også ringet til Kristi og forklaret hende situationen, men derefter får jeg udtrykkeligt at vide at jeg ikke må hverken forlade rummet eller tale i mobil.

Efter at have siddet der i ca. 2 timer, er der nu kun 5 minutter til at mit fly burde lette. Jeg overhører at der er noget galt med mit visum, og at det kommer til at tage laaang tid. Jeg holder hovedet højt, da jeg ved at det hele nok skal gå. Efter endnu en halv time, bliver jeg endelig kaldt op til skranken. Den sure kineser er nu blødet gevaldigt op, og forklarer mig situationen; ambassaden i København er kommet til at udstede det forkerte slags visum, så jeg får at vide at det ikke var min fejl, og jeg får et midlertidigt erstatnings visum. Derefter får jeg at vide hvor jeg skal gå hen for at få booket et nyt fly til Tulsa. Da jeg kommer igennem security, tjekker jeg afgangstiderne, og ser at mit fly er forsinket og derfor ikke er lettet endnu! Jeg skynder mig hen til gaten, og når flyet. Aldrig har jeg da oplevet noget så stressende og afskrækkende som de 2 ½ time jeg tilbragte i Washington. Nu sidder jeg så i det mindste fly jeg nogen sinde har været i. Der er 1 sæde til den ene side, og 2 til den anden og i alt ca. 18 rækker! Det er godt nok noget andet end flyet til Washington."

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl! Det er skrevet da jeg stadig var lidt i chok efter oplevelsen, og jeg har ikke lyst til at rette i det, da jeg synes der er noget specielt over at det er skrevet lige efter det hele var sket!(-:

Hav det godt allesammen, og så skal jeg nok snart skrive igen!

- Amanda <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar