30. september 2012

Homecoming!!

I fredags 09-28-12 var der homecoming. Homecoming er noget du skal nomineres og udvælges til at være med i. F.eks. har fodbold en dreng en pige representeret, elevrådet har en dreng og en pige representeret osv. For organisationen FBLA (Future Buisness Leaders of America) var alle pigerne allerede nominerede og skulle representere andre grupper, sportsgrene osv., så jeg fik lov til at være den pige der skulle representere den gruppe, hvilket jeg satte stor ære, pris og respekt i.

Om morgenen mødtes alle Homecoming roylty (alle representanterne) på HIgh Schoolens football field, for at gennemgå arrangementet der skulle foregå om aftenen. Derefter fik vi fri fra skole resten af dagen så vi kunne tage hjem og få ordnet hår osv. Kl. 1. mødtes vi for at holde en parade. Man kører rundt i en convertable med sin escort og resten af skolen har fået fri for at se alle bilerne kører forbi, og så vinker man ellers bare til alle folk og har det sjovt.


(Viiiiirkelig dårligt billede, men så kan I se bilen og hvordan det foregik)

Derefter da alle bilerne ankom til Middle schoolens footbal field (som er der hvor alle fodbold kampene bliver spillet) Blev alle navnene råbt op mens man gik ned ad fodbold banen. Det samme skulle foregå om aftenen, hvor der også ville blive udnævnt en prince og princess (freshme, sophomores og juniors) og en king og queen (seniors). 


Mig og Tyler, der repræsenterede FBLA. Jeg har på dette billede min day dress på, som jeg altså havde på til paraden.

Derefter tog jeg direkte hjem og skyndte mig at skifte tøj, for vi skulle hen til en fotograf og have taget billeder. Jeg nåede ikke at få lavet mit hår inden billederne, så det gjorde jeg da vi kom hjem fra fotografen.
Så da tøjet, håret, makeupen og det hele var på plads, tog vi hen til fodbold banen, hvor det samme skulle foregå. Altså at navnene blev råbt op, men denne gang blev også en prince, princess, king og queen udnævnt. 


Igen, ikke et godt billede, men min kjole kan ses.

Efter alt dette var foregået, stod vi bare ude i siden af fodbold banen og fik taget billeder sammen, ens familie og vener kunne komme ned og sige hej og få taget billeder osv. 



Mig og homecoming queen Morgan.


Mig og min søster Macey.


Efter at have stået der et godt stykke tid skiftede jeg tøj til ormalt tøj, og så resten af fodbold kampen, hvorefter jeg tog træt hjem efter en laaang, men helt fantastisk dag.

Det har været en oplevelse ud over det sædvanelige, og jeg er så glad for at jeg fik muligheden for at opleve det.

- Amanda <3

 

29. september 2012

Min fødselsdag!!

Så blev jeg endelig 16 i onsdags, 09-26-12. Jeg havde en helt fantastisk dag, og den skal I da ikke snydes for at høre om.

Først og fremmest vil jeg gerne undskylde for den dårlige (!!) blogging. Jeg skal nok prøve at få skrevet noget mere, så I derhjemme kan følge lidt med i hvad der sker herovre.


Men jeg havde altså fødselsdag i onsdags, og det var godt nok underligt ikke at blive vækket med gaver og sang, men bare at stå op helt normalt og bare vide at det er ens fødselsdag. Jeg tog i skole, og på vej hen til mit skab bliver jeg mødt af Erin, en super sød pige, som kommer løbende imod mig, og fortæller mig at jeg ikke skal gå den vej, men at jeg bare skal gå til time. Helt forvirret går jeg så til time, og da jeg kommer hen til mit skab efter timen, ser jeg dette.



De kommer derefter hen og siger tillykke, og tager nogle billeder, og der står jeg så helt forvirret og ved ikke hvor jeg skal gøre af mine ting pga. alle ballonerne og stadig i chok over overraskelsen. Jeg får endelig mast mine ting ind i skabet og skynder mig videre til næste time.

Efter fjerde time, som er med alle dem der havde lavet mit skab, har vi frokost. En dreng fra min photoshop time spørger om jeg skal have noget i mit skab. Jeg svarer at det er der ikke brug for, men han spørger så igen om jeg nu er heelt sikker på at jeg ikke lige skal hen til mit skab. Da jeg igen svarer nej, siger han at han lige skal have noget i hans skab, så jeg går bare lige med. Efter han har hentet nogle ting i hans skab finder han ud af at han har glemt noget i computer lokalet, så vi smutter også lige der forbi. Da han så også har hentet det, kommer han i tanke om at han lige skal snakke med en nede på kontoret, og han spørger om jeg ikke lige går med. Jeg begynder at tænke hvorfor han er så langsom idag, for normalt går vi bare direkte til frokost. Vi går ind på kontoret hvor en masse søde mennesker råber tillykke og jeg bliver helt ekstremt overrakset. Min værstmor var der med pizza og cupcakes, og de har allesammen købt den sødeste halskæde til mig. Blev så overrakset over det hele, og at de gad gøre noget ud af min fødselsdag.



En af pigerne optog da jeg kom ind, så her kan I også lige se hvor overrasket jeg blev!


Da vi kom hjem om aftenen, kom Kristis søster Carol, hendes mand Eric, deres 2 børn Ayden og Cale og Charlies mor. Vi spiste god mad, og de havde købt den mest fantastiske kage. (Skal nok få sat et billede ind). Jeg fik en masse fantastiske gaver i form af tøj, neglelak og smykker. Det har været den mest mindeværdige fødselsdag i mit liv, og den bliver helt sikkert aldrig glemt!

Håber I har det godt derhjemme, jeg laver formegentlig et indlæg til her i weekenden, så I behøver ikke vente så længe!(-:

- Amanda <3

10. september 2012

Turen herover!

Hej allesammen! Jeg har nu været i Grove, Oklahoma i snart 2 uger og jeg elsker det! Min familie er bare den bedste og alle er rigtig søde overfor mig, både i og udenfor skolen! Jeg skal nok snart lave nogle indlæg og opdatere jeg omkring hvad det lige er der sker i mit liv herovre, men indtil da må i nøjes med min tur herover som endte med at blive en del mere drmaatisk og nervepirrende end jeg havde forestillet mig! Jeg skrev det hele ned i flyet fra Washington til Tulsa, så jeg stadig havde en helt frisk hukommelse af hvad der egentlig skete!(-:

"Hej alle sammen! Jeg skriver dette i flyet fra Washington til Tulsa! Min rejse har indtil videre været den meste sindssyge oplevelse nogensinde, og jeg er ikke engang nået frem endnu! Forklaring følger!

Vi (min mor, min far, min bror og mig) ankom til Kastrup lufthavn ved omkring 10 tiden. Her møder vi en lidt ældre herre fra EF som skal hjælpe mig med at checke ind. Men det går ikke så let som forventet. Self – check-in vil ikke godtage mit reservationsnummer, og da begynder jeg allerede og bekymre om jeg nu overhovedet kommer af sted? Vi får dog til sidst, med hjælp fra en af Cph airport medarbejderne omsider checket ind, og afleveret bagagen! Vi går op imod security, hvor vi siger farvel til vores "hjælper". Jeg får sagt farvel med enkelte tårer i øjnene, men dog færre end forventet!(-: Jeg kommer let igennem security, og ser så at der allerede står til gate, på mit fly nummer. Så jeg skynder mig af sted og kommer på flyet til Washington.

Nu er det sådan at jeg aldrig før har været uden for Europa, så flyet til Washington var det største fly jeg nogensinde har været i, med 4 sæder i midten af flyet (hvor jeg sad) og 2 i hver side! Der var selvfølgelig skærme i hvert fly sæde, hvor man kunne se film, høre musik, spille spil, og følge flyets rute samt se kameraer fra foran flyet, og under flyet, så man kunne se hvad der skete på land. Der blev serveret mad 2 gange i løbet af turen, og det var alt i alt en ganske fin tur uden særlig meget turbulens.

Da vi ankom i Washington, blev vi hurtigt guidet hen til en pas kontrol, hvor jeg får at vide, at jeg mangler et dokument. Det viser sig at være et meget vigtigt dokument, for før jeg ved af det, og uden at få forklaret hvorfor, bliver jeg videresendt til immigration. De tager mit pas, og diverse dokumenter. En halv times tid senere, spørger en sur kineser der nød godt af den magt han havde, om det pågældende dokument. Da han talte ret utydeligt, kunne jeg ikke forstå hvad han sagde, og så derfor meget spørgende ud i ansigtet. Det gjorde ham bare endnu surere, hvorefter han råber til mig om jeg har det papir eller ej. Jeg er på det tidspunkt helt ude af den, da jeg sidder der i immigration, uden overhovedet at ane hvad der skal ske. Jeg får ringet til min mor, som så ringer til EF. De ringer et stykke tid efter, og siger at det nok skal gå, og at jeg bare skal ringe når jeg er kommet ud derfra, så skal hun nok hjælpe mig med at booke et nyt fly, det det formegentlig ikke er muligt for mig at nå det jeg oprindeligt skulle have været med. Vi får også ringet til Kristi og forklaret hende situationen, men derefter får jeg udtrykkeligt at vide at jeg ikke må hverken forlade rummet eller tale i mobil.

Efter at have siddet der i ca. 2 timer, er der nu kun 5 minutter til at mit fly burde lette. Jeg overhører at der er noget galt med mit visum, og at det kommer til at tage laaang tid. Jeg holder hovedet højt, da jeg ved at det hele nok skal gå. Efter endnu en halv time, bliver jeg endelig kaldt op til skranken. Den sure kineser er nu blødet gevaldigt op, og forklarer mig situationen; ambassaden i København er kommet til at udstede det forkerte slags visum, så jeg får at vide at det ikke var min fejl, og jeg får et midlertidigt erstatnings visum. Derefter får jeg at vide hvor jeg skal gå hen for at få booket et nyt fly til Tulsa. Da jeg kommer igennem security, tjekker jeg afgangstiderne, og ser at mit fly er forsinket og derfor ikke er lettet endnu! Jeg skynder mig hen til gaten, og når flyet. Aldrig har jeg da oplevet noget så stressende og afskrækkende som de 2 ½ time jeg tilbragte i Washington. Nu sidder jeg så i det mindste fly jeg nogen sinde har været i. Der er 1 sæde til den ene side, og 2 til den anden og i alt ca. 18 rækker! Det er godt nok noget andet end flyet til Washington."

Jeg undskylder på forhånd for eventuelle stavefejl! Det er skrevet da jeg stadig var lidt i chok efter oplevelsen, og jeg har ikke lyst til at rette i det, da jeg synes der er noget specielt over at det er skrevet lige efter det hele var sket!(-:

Hav det godt allesammen, og så skal jeg nok snart skrive igen!

- Amanda <3